Om tidsskriftet

Fokus og område

Jordens Folk er Skandinaviens eneste populærvidenskabelige, etnografiske tidsskrift. Det har til hensigt at formidle forskning og viden om verdens forskellige folkeslag og kulturer i et læsevenligt og journalistisk format. Tidsskriftet søger dermed gennem tekst og billeder at diskutere alment menneskelige problematikker anskuet ud fra en antropologisk eller etnografisk vinkel.

Peer review-proces

Tidsskriftet er fagfællebedømt: Alle indkomne artikler gennemlæses af én faglig bedømmer, der ikke er medlem af redaktionen. Bedømmeren er anonym for forfatteren og omvendt.

Politik om Open Access

Dette tidsskrift tilbyder med forsinkelse Open Access til tidsskriftets indhold på baggrund af princippet om, at gratis offentlig adgang til forskning understøtter en større global udveksling af viden.
Digitaliseringsprocessen er igang, for at gøre ældre numre af Jordens Folk tilgængelig.

Bidragyder

Jordens Folk udgives af Dansk Etnografisk Forening med støtte fra Kulturministeriet og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler.

Tidsskriftshistorik

Jordens Folk udkom første gang i 1965, og var dengang som nu et populæretnografisk tidsskrift udgivet af Dansk Etnografisk Forening. Til og med 2014 udkom tidsskriftet udelukkende på tryk. Fra 2015 blev tidsskriftet tillige gjort tilgængeligt digitalt, samtidig med at der blev indført fagfællebedømmelse på udgivne artikler.