Studerende og underviseres brug af digitale medier - En kvantitativ undersøgelse af Aarhus Universitets studerende og underviseres brug af digitale medier og internettet anno 2008

Forfattere

  • Maria Hvid Stenalt Statsbiblioteket
  • Mikkel Godsk Aarhus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v2i2.3910

Nøgleord:

målgruppe, analyse, undersøgelse, web 2.0

Resumé

I dansk regi findes der kun få undersøgelser af danske universitetsstuderendes it- og medievaner. De undersøgelser, der findes, er ofte baseret på mindre hold og/eller på studerende, der via deres studieform eller studieretning har en naturlig interesse for eller åbenhed i forhold til informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Dette gør sig f.eks. gældende for analyserne inden for de videregående uddannelser, som man finder beskrevet i Digitale Medier og didaktisk design (Andreasen, Meyer, & Rattleff, 2008).

Den manglende viden om danske universitetsstuderendes medievaner udgør pt. et problem for udviklingsprojekter inden for e-læring ved danske universiteter, eftersom informationer om de studerende fra udenlandske undersøgelser (som f.eks. Oblinger, 2005 & Prensky, 2006) ikke nødvendigvis er repræsentative i en dansk kontekst.

I forhold til udviklingsprojekter inden for e-læringsområdet er der pt. en stor interesse for sociale mediers potentiale for at kunne fremme uformelle læringsaktiviteter, kommunikation og netværksdannelse (Dalsgaard & Mathiasen, 2008). I en universitetspædagogisk kontekst ses der en sammenhæng mellem mediernes karakteristik og muligheden for at styrke de universitetsstuderendes rolle som kompetente, aktive bidragsydere (Stenalt & Jensen, 2008). Interessen for sociale medier er stor, og der findes flere artikler om sociale mediers popularitet blandt teenagere (Downes, 2005 & Oblinger, 2005). I en universitetskontekst er der dog behov for en nærmere undersøgelse af:

  • Hvilke medier anvender universitetsstuderende generelt?
  • Ligner undervisernes medievalg/forbrug de studerendes?
  • Hvilke medier inddrager underviserne i undervisningen?

Nærværende artikel vil forsøge at besvare disse spørgsmål på baggrund af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af Aarhus Universitets studerende og underviseres brug af digitale medier og internettet. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2008 af E-læringsenheden ved Aarhus Universitet som led i en almen kvalitetssikring på media- og e-læringsområdet, samt som led i en behovsafklaring vedrørende etablering af et medie- og podcastarkiv. E-læringsenheden er en administrativ enhed, der teknisk og pædagogisk understøtter underviseres inddragelse af digitale medier i undervisningen.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Downloads

Publiceret

01-04-2009

Citation/Eksport

Stenalt, M. H., & Godsk, M. (2009). Studerende og underviseres brug af digitale medier - En kvantitativ undersøgelse af Aarhus Universitets studerende og underviseres brug af digitale medier og internettet anno 2008. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 2(2). https://doi.org/10.7146/lom.v2i2.3910