CaseConnexion – udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende

Forfattere

  • Line Zimmer Rasmussen University College Lillebælt
  • Linda Hauschildt Nielsen Center for Undervisningsmidler

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v2i3.3921

Nøgleord:

second life, virtuelle verdener,

Resumé

Du møder ind i dagvagt og efter at have læst patientjournalen, går du ind på patientstuen. Foran dig i hospitalssengen ligger 82-årige Fru Andersen, som har brug for din hjælp til at blive vasket - men pludselig ringer æggeuret, og du er nødt til at slukke for hospitalet og styrte ud i køkkenet for at hente lasagnen ud af ovnen, inden den brænder på.

Denne lidt underlige fremtid er på vej til at blive virkelighed, for på Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd arbejdes der med et pilotprojekt, som foregår i den online virtuelle verden, Second Life.

Formålet med artiklen er først og fremmest at videregive de erfaringer, som en projektgruppe har gjort i forbindelse med udvikling af det virtuelle læringsmiljø, CaseConnexion. Her kan sygeplejestuderende træde ind i et virkelighedstro virtuelt sengeafsnit med et virtuelt alter ego som person, hvorefter der med udgangspunkt i problembaseret læring kan arbejdes med cases og øves i tilknytning til forskellige simulationer.

Det drejer det sig om at understøtte sammenhængen mellem Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske del gennem arbejdet med cases, hvorfor læringsmiljøets design har dette som fokus - hvordan kan interaktive elementer bidrage til, at sygeplejestuderende lærer at anvende faglige teorier og metoder til problemløsning i praksis? Gennem didaktiske overvejelser skitserer artiklen de principper, som designet bygger på, herunder hvilken betydning inddragelse af professionstænkningen har for designprincipperne.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Downloads

Publiceret

01-06-2009

Citation/Eksport

Rasmussen, L. Z., & Nielsen, L. H. (2009). CaseConnexion – udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 2(3). https://doi.org/10.7146/lom.v2i3.3921