Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)

REDAKTØRER: Simon Heilesen, Roskilde Universitet, Uwe Wollin, Københavns Universitet og Helle Meldgaard, Forskningsnettet

I dette temanummer består bidragene af erfaringer fra de projekter, der fik støtte af Videnskabsministeriets pulje til at fremme IKT-støttet læring på universiteterne i 2007.

En antologi der fremlægger resultaterne fra forskningsprojektet Videnskonstruktion, vidensdeling og vidensformidling i videnssamfundets uddannelsessystem under Det Humanistiske Fakultets satsningsområde Videnssamfundet. Antologien er inddelt i tre temaer:

1. Sociale medier

• Simon B. Heilesen: E-læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web
• Marianne Riis: Mon Wenger har en avatar? - observationer og refleksioner over remediering af didaktisk design i Second Life
• Christian Dalsgaard: Internettet som personaliseret og socialt medie
• Jørgen Bang: Den digitaliserede kulturarv - en læringsressource med stort potentiale!

2. Medier i undervisningen

• Bo Fibiger: Mobile mediers læringspotentialer - didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af podcast og vodcast
• Ben Bachmair, John Cook og Norbert Pachler: Mobiltelefoner som kulturelle ressourcer: En analyse af mobil ekspertise, strukturer og spirende kulturelle praksisser
• Judith Seipold: Kan brugen af mobiletelefoner i undervisningen styrke elev-centrerede læreprocesser?
• Klaus Rummler: "Udsatte elevers" livsstil: Indbyrdes afhængigheder mellem mønstre for mediebrug og læring i "udsatte" ungdomskulturer
• Jørgen Bang, Christian Dalsgaard og Thea Skaanes: Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen? Medialisering som refleksivt redskab

3. Medier i undervisningen

• Helle Mathiasen: Brug af podcasts i undervisningen - muligheder og begrænsninger
• Ole Caprani og Klaus Thestrup: Det eksperimenterende fællesskab: Børn og voksnes leg med medier og teknologi  

Perspektiver på e-læring er et meget bredt tema, da der kan anlægges ganske mange perspektiver på e-læring.  For blot at nævne nogle få kan man fokusere på institutioner og organisationers interne organisatoriske støtte til e-læring, pædagogiske og didaktiske tiltag i tilknytning til e-læring, og ikke mindst på udnyttelsen af de nye muligheder for at nå nye målgrupper, som e-læring også tilbyder. Dernæst kommer spørgsmålet om, hvad e-læring er? Her opfatter vi det meget bredt og medregner al ikt-støtte til læring.  Et andet tilbagevendende tema i tilknytning til e-læring er forandring - forandring fra ikke at anvende e-læring til at gøre det, eller forandring af den måde man anvender e-læring på.

REDAKTØRER: Rasmus Blok og Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet

Virtuelle verdener har de seneste år været et meget omdiskuteret emne. Mens mange har set en helt ny verden af muligheder i relation til undervisning og læring, har andre udtrykt skepsis over for læringspotentialet.

Dette temanummer vil bringe både teoretiske og erfaringsbaserede artikler om læringspotentialet i virtuelle verdener og forsøge at kaste lys over de reelle potentialer og problemstillinger.

Det teknologiske genstandsfelt omfatter virtuelle verdener, 3D læringsspil og lignende og er således ikke kun begrænset til Second Life.

REDAKTØRER: Christian Dalsgaard og Mikkel Godsk, Aarhus Universitet

Udbredelsen af lyd, video og interaktive medier i undervisningen er i kraftig vækst ved de videregående uddannelser. Podcastteknologien betragtes mange steder som en nyttig og åben distributionskanal for forelæsninger, mens videokonferencen udmærker sig som en fleksibel og miljøvenlig teknologi.

Artiklerne dokumenterer såvel gode som mindre gode erfaringer med teknologierne samt teoretiske refleksioner og undersøgelser. Artiklerne vidner om en varieret brug af lyd, video og interaktive medier i undervisningen og at især video er et område, der nu satses på.

REDAKTØRER: Simon B. Heilesen, RUC, og Michael Pedersen, CBS

Formidling af videnskabelig viden fylder stadigt mere på de højere uddannelser. Det er blevet en naturlig opgave, og det er i øvrigt også et ufravigeligt krav, at de ansatte skal stille deres viden til rådighed for samfundet, som Lov om Universiteter af 28. maj 2003 slår fast.

REDAKTØRER: Rasmus Blok, Aarhus Universitet, og Marie Gottlieb, IT-Universitetet.

Evaluering og eksamen har altid været kernekomponenter i de videregående uddannelser og har det seneste årti været genstand for stigende interesse – både med blik på rolle og funktion. Der har været en generel debat om evalueringens og eksamens formål og for hvem den var formålstjenestlig for, samt mere specifik debat om hvordan og i hvilken grad vi evaluerer de studerende, herunder hvordan evalueringsmetoderne er afstemt (”aligned”) med de studerendes læringsproces. Der argumenteres på den ene side for at evaluering og eksamen bør bruges mere aktivt (formativt) som en del af de studerendes læringsproces, og på den anden side for at evaluering og eksamen mestendels skal tjene som kontrolsystemer for den uddannelsesinstitution som udsteder eksamensbeviser. På det seneste har politiske krav om øget optag af studerende, samt generel digitalisering af videregående uddannelser endnu engang forstærket fokus på området og sparket liv i debatten om mål, ”alignment” og den rolle evalueringer og eksamener spiller. Hvordan kan evaluering og eksamen samt de omkringliggende processer bedst muligt transformeres til de studerendes digitale tidsalder og tilpasses de videregående uddannelser? Og hvordan kan vi (og skal vi) beskytte eksamener og studerende fra de nye muligheder for snyd, som tilvejebringes med den tiltagende brug af ny teknologi?