Modtagerforskning og kulturstudier. Om kvantitativ og kvalitative tilgange i dansk medieforskning

Authors

  • Jørgen Bang

DOI:

https://doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.764

Abstract

Dansk medieforskning går i mange henseender sine egne veje. Det gør sig også gældende i receptionsforskningen. Hvor forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder står på dagsordenen i den internationale debat om modtager forskningen, fokuseres der i den danske diskussion på forholdet mellem den æstetiske analyse af teksten og empiriske studier af modtager- nes forståelser og oplevelser. Gennem personsammenfald glider de to diskussioner imidlertid ind i hinanden. I denne artikel forsøger Jørgen Bang at rede trådene ud fra hinanden for derefter at vurdere, hvilke muligheder der ligger for en dialog mellem de forskellige forskningstraditioner. På den ene side argumenterer han for nødvendigheden i at forlade den traditionelle humanistiske kulturopfattelse, hvor der opereres med et ab- solut skel mellem kunst og kulturindustri, til fordel for en antropologiske kulturopfattelse, der fokuserer på mediernes funktion i forskellige befolkningsgruppers livssammenhæng. På den anden side ønsker han at fastholde den humanistiskeforståelse af, at medieteksten iscenesætter intersubjektive forestillinger blandt de seere/lyttere/læsere, som lader sig "fange ind" af den. På hvilke sociale, psykologiske og tekstuelle betingelser selve tilegnelser sker, mener han imidlertidig fortsat er et uafklaret spørgs- mål, som kun en empirisk orienteret modtagerforskning kan finde svar på.

Downloads

Published

1988-01-26

How to Cite

Bang, J. (1988). Modtagerforskning og kulturstudier. Om kvantitativ og kvalitative tilgange i dansk medieforskning. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 4(7), 17 pages. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.764