Årg. 20 Nr. 54 (2005): Rod i verden
Det hævdes ofte, at mennesket har fødder, ikke rødder, men hvad så med litteraturen? Den rodsøgende litteratur, som påtager sig at undersøge menneskers forankring i konkrete, folkelige, oftest landligt-provinsielle omgivelser og fællesskaber er blevet tabuiseret af modernismen og dens fiksering på metropolen og den urbane intellektuelle som bærere af den fremskridende civilisationsproces.
De rodsøgende tekster afvises typisk over én kam som ikke blot æstetisk uinteressante, men også som politisk eskapistiske, konservative, bagstræberiske og antimoderne. Men den rod-baserede litteratur bør vel underkastes en lige så omhyggelig og differentieret analyse som den fod-orienterede? Denne overvejelse har Passage 54 taget til sig, og artiklerne kommer vidt omkring. Alene forskelligheden af de behandlede regioner mere end antyder, at den rodsøgende litteratur ikke er en transhistorisk monolit, men en kompleks og multifacetteret diskurs.
