Årg. 30 Nr. 74 (2015): Genrer

Genrer styrer alle dele af det litterære kredsløb: Forfatterens skrift, forlagenes markedsføring, bibliotekernes katalogisering, læserens forventninger og kritikernes domme.

Vi orienterer os hele tiden efter genrer. Litteraturhistorien sætter skel ud fra genreinddelinger, og vi anser ofte de værker, der bryder med genrekonventioner og hæver sig over formelagtig 'genrelitteratur' for at være af høj litterær kvalitet. Vores litterære forventningshorisont præges af genremærkater, og vi regner med en vis grad af generisk stabilitet. Samtidig kommer der stadig nye genrer til som 'autofiktion' og 'selvnarration', der sætter spørgsmålstegn ved grænsedragninger mellem traditionelle genrer som 'roman' og 'biografi'.

Passage nr. 74 sætter fokus på genrer. Nummeret udfordrer, hvad der ofte tages for givet om emnet, og udforsker nye aspekter ved de litterære konventioner. Blandt de emner, artiklerne behandler, er spørgsmålet om, hvad litteraturvidenskaben stiller op med alle de værker, der falder uden for de 'finlitterære' genrer, litteraturhistorien traditionelt behandler. Andre spørgsmål lyder, hvad det vil sige, at en roman er en fiktionsgenre, og hvordan en veletableret genre som lyrik kan vedblive at udfordre. Endelig viser nummeret, hvordan genrer kan gå på tværs af kunstarter, det undersøger, hvordan genrer kan være knyttet til affekt, og hvorfor man i de seneste år har set en stigende brug af utraditionelle genremærkater. Dette nummer af Passage behandler således aktuelle dimensioner af et klassisk begreb. Derudover rummer nummeret en artikel uden for genretemaet om nostalgi hos den tyske forfatter W.G. Sebald.