Studier i Pædagogisk Filosofi


Studier i pædagogisk filosofi er et elektronisk on-line, open access og peer-review'ed tidsskrift, der publicerer artikler inden for den pædagogisk filosofiske tradition i bred forstand. Artiklerne spænder fra klassiske filosofiske undersøgelser af fundamentale emner i relation til det pædagogiske felt til detaljerede og kritiske analyser af dannelse, uddannelse, læring, undervisning etc. i et filosofisk perspektiv.

Studier i pædagogisk filosofi sigter efter at fremme en levende og kritisk dialog mellem forskere på universiteter og læreranstalter fra hele Norden. Tidsskriftet repræsenterer ikke én filosofisk eller teoretisk skole eller tradition. Tværtimod er tidsskriftets mål at fremme udveksling og samarbejde mellem filosoffer, pædagogiske filosoffer og filosofisk orienterede forskere indenfor uddannelse og pædagogik i Norden. Tidsskriftet stræber derfor efter en bred nordisk spredning af artikelforfattere, fagfællebedømmere og redaktion.

Alle artikler publiceres på et af de skandinaviske sprog: dansk, norsk og svensk. I særlige tilfælde kan tidsskriftet bringe bidrag på andre sprog.

Meddelelser

 

Kommende nummer: Natur og pædagogik

 

Naturbegrebet forandrer sig. Fra sin ældre betydning, hvor naturen er ’det, der er der af sig selv’ el. ’det ulavede’, er der langt til den opfattelse af natur, som i dag er ved at danne sig. Geologerne siger, med deres forslag om at navngive vores tid ’antropocæn’, at menneskelig aktivitet nu kan måle sig med andre geologiske kræfter og overalt har sat sit aftryk på vores økosystem. På denne udvikling kan man enten reagere ved at erklære naturen for død og borte, eller ved at udvide naturbegrebet, så det omfatter et økosystem, der bærer mere el. mindre præg af menneskelig aktivitet og altså befinder sig på en skala ml. ’vildskab’ og humanisering.

Man kan tilføje, at vi i vores dagligsprog for længst har accepteret en sådan udvidelse af naturbegrebet, når vi efter en vandetur i skoven el. ad en afmærket sti over bjerget uden tøven kan sige, at vi har været ’ude i naturen’. Natur bruges endda i begreber som ’naturparker’ el. ’naturhaver’ på hustagene, ja selv en kornmark el. potteplante kan blive kaldt et stykke natur. Og i undervisningsverdenen kalder vi en række fag ’naturfag’, skønt de i bedste fald handler om teknisk håndteret natur el. simpelthen handler om teknologi.

Accepten af et nyt humaniseret naturbegreb er dog ikke uproblematisk. Hvis antropocæn indebærer mere end de to graders temperaturstigning, man internationalt har sat som grænse, men som få tror kan overholdes, vil det få dramatiske konsekvenser for alle levevæsner, også mennesket.  

Til dette temanummer ønsker vi bidrag, der forholder sig til naturens el. naturbegrebets rolle i undervisning og læring, eller som diskuterer hvilken betydning det skal få for naturundervisningen, at såvel natursynet som naturen selv er under radikale forandringer.  Bør den videnskabeligt-tekniske tilgang til naturen i naturfagsdidaktikken afvikles til fordel for undervisning i økologi og naturæstetik? Eller bør den tekniske tilgang tværtimod øges for at ruste elevers og studerendes opfindsomhed til at producere vedvarende energi, til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren eller til at øge biodiversiteten? Skal vi opgive den antropocentriske tankegang til naturen til fordel for en fysiocentrisk, og hvordan gør man det? Kan vi vende tilbage til før-monoteistisk naturreligiøsitet, som nogen foreslår? Hvordan danner vi os til at leve godt af og med naturen? Hvordan udvikler vi en nænsom apokalypsepædagogik der kan formidle alvoren uden at få os til at opgive handling?

 
Sendt: 2016-06-16 Mere...
 

Kommende nummer: The Politics of Gender in Education: Contemporary Philosophical Perspectives

 

The special issue collects contemporary perspectives on questions of gender and sexuality within the field of philosophy of education. With a specific emphasis on the political dimensions, preconditions and implications of these questions, we aim to take into account previous work raising topics such as ethics of care, relationality, and embodiment, while at the same time extending the on-going discussions within the area. Which questions have been overlooked or marginalized so far? Which theoretical perspectives need to be developed next?

The issue wants to bring into focus how the gendered and sexualized body becomes politicized in education. Drawing on third and fourth wave feminism, discussions on intersectionality, new materialist theorizing, queer and trans studies the issue moves beyond the binaries female/male, femininity/masculinity.

 
Sendt: 2016-06-16 Mere...
 

Kommende nummer: New Developments in Analytical Philosophy of Education

 

With this call, Studies in Philosophy Education wants to explore the influence of recent developments in analytical philosophy on the philosophy of education within the Nordic countries. 

Present day analytical philosophy has come along way since the simplified picture of it as a bloodless and pure logical-abstract endeavour connected with the logical positivism and empiricism we know from the 1920s extending into the 1940s. As chief instigators of the subsequent post-positivistic phase we might mention Wittgenstein in the Philosophical Investigations, Wilfrid Sellars in Empiricism and he Philosophy of Mind, Willard van Orman Quine in his Two dogmas of Empiricism, and John Austin in Sense and Sensibilia. If, and despite their differences, one commonality could be claimed, it would imply the impossibility of describing our language use, our cognitive processes, our perceptions, in short our epistemic make-up, without understanding the setting for these different processes as well as what these processes are about, their content.   

Recent developments spawned by this, and which will be of interest but not limited to here, is, first, social and virtue epistemology, incorporating social as well as testimonial dimensions of knowledge acquisition and already beginning to appear in philosophy of education through educational philosophers like Ben Kotzee, Jan Derry as well as Harvey Siegel. Second, the development of social ontology and collective intentionality, connected with names like John Searle, Margaret Gilbert, Michael Bratman and Raimo Tuomela, focusing on how shared attention, shared emotions, collective acceptance and joint belief are important factors in understanding collectives, hence also learning processes and outcomes in collective educational settings. More general themes relevant for this volume are, for example, the influence and relevance of specific analytical philosophers, past and present, on contemporary Nordic philosophy of education. Second, pieces discussing and analysing the present situation of analytical philosophy of education and future trajectories. 

 
Sendt: 2016-06-09 Mere...
 

Kommende numre

 

Studier i Pædagogisk Filosofi, årgang 4 (2015), er nu udkommet.

Titlen på nr. 1 er Critical Thinking. Katariina Holma (University of Eastern Finland) har været gæsteredaktør.

Titlen på nr. 2 er Kosmopolitisme og realisme. Torill Strand (Universitetet i Oslo) har været gæsteredaktør.

Læsere bedes registrere sig. Det tager ca. 4 minutter.

En papirudgave af nummeret kan købes via tidsskriftets print-on-demand funktion.

Tak til NOP-HS for og Det frie Forskningsråd (FKK) for finansiel støtte.

 

Årgang 5, nr. 1 (2016) har temaet Pædagogik, normativitet og videnskab. Deadline 1. marts 2016. Gæsteredaktør Merete Wiberg (Aarhus Universitet, DPU).

Årgang 5, nr. 2 (2016) har titlen Natur og pædagogik. Deadline 1. oktober 2016. Gæsteredaktør: Sune Frølund (Aarhus Universitet, DPU).

Årgang 6, nr. 1 har titlen The Politics of Gender in Education: Contemporary Philosophical Perspectives. Gæsteredaktører: Claudia Schumann (Stockholms universitet) og Rebecca Adami (Södertörns högskola).

Årgang 6, nr. 2, har titlen New Developments in Analytical Philosophy. Gæsteredaktører: Bo Allesøe Christensen (Aarhus Universitet, DPU) og Mathias Mark Christensen (Aarhus Universitet, DPU).

Vi modtager og bedømmer løbende artikler uden for tema. Forslag om bøger til anmeldelse sendes til spf-anm@paedagogiskfilosofi.dk.

 
Sendt: 2016-04-24
 
Flere meddelelser...

Årg. 5, Nr. 1 (2016): Pædagogik, normativitet og videnskab

Hele nummeret

Se eller download hele nummeret PDF

Indholdsfortegnelse

Forord

Pædagogik, normativitet og videnskab
Merete Wiberg
PDF
1-2

Temaartikler

Ingerid S. Straume
PDF
3-17
Odin Fauskevåg
PDF
18-39
Aslaug Kristiansen, Harald Victor Knutson
PDF
40-61
Johannes Adamsen
PDF
62-80
Merete Wiberg
PDF
81-95

Anmeldelser

Anmeldelse af Axel Honneths Das Recht der Freiheit - Grundriss einer demokratischen Sittlichkeit
Bjørn Christensen
PDF
97-103
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK