Temp - tidsskrift for historie

Heste i Holstebro 1485-1521

2023-12-11T13:48:37+01:00

Hestehandlen har spillet en stor rolle for Holstebros historie. Allerede mellem 1485 og 1521 var hestehandlen omfangsrig, velorganiseret og involverede mange mennesker i og omkring byen. Hestehandlens organisering fremgår af byens tre årlige markeder, dyrenes opdræt i lokalområdet samt hestehandlernes fælles rejser og muligvis endda fælles handel. Holstebros hestehandlere rejste flere gange om året gennem toldstedet i Ribe til Hertugdømmerne og Lübeck for at sælge deres hesteflokke. Hestehandlen placerede Holstebro i en international sammenhæng allerede i slutningen af 1400-tallet og muliggjorde købstadens forsyning med internationale handelsvarer, som hestehandlerne medførte som returvarer. En del af hestehandlerne etablerede sig i oksehandlen omkring 1520 og førte store okseflokke mod syd. Hestene beholdt alligevel deres status som en vigtig handelsvare i byen. Hidtil har heste- og oksehandlens betydning for Holstebro været veldokumenteret fra 1700-tallet og frem. Med artiklens påvisning af heste- og oksehandlen i 1400-1500-tallet gennem analysen af toldregnskaber fra Ribe, Gottorp og Plön fremstår helt ny viden om Holstebros tidligere historie. Holstebros hestehandlere begyndte allerede omkring år 1500 at deltage i oksehandlen, men de fortsatte med at forhandle heste, der således fortfarende var en vigtig handelsvare for byen.

Efterlyst. Identitet, tvang og mobilitet, 1750-1850

2023-12-11T13:52:18+01:00

Avismediets fremkomst i anden halvdel af 1700-tallet betød, at arbejdsgivere kunne rette henvendelse til den læsende offentlighed med efterlysning af bortløbne arbejdere. Dette blev en hyppig praksis i København, hvor landets største adresseavis fandt en bred læserskare. Her efterlyste man en vifte af subjekter: tyende, lærlinge, svende, soldater, matroser og straffefanger m.m. Annoncerne beskrev typisk den efterlystes udseende og indeholdt desuden ofte et løfte om dusør. Artiklen bygger på et manuelt skabt datasæt med 8.000 sådanne annoncer fra perioden. Den sporer udviklingerne i genren og spørger, hvem dette værktøj blev rettet imod. En væsentlig udvikling er, at genren havde en storhedstid i årtierne frem mod år 1800, hvor den var filtret sammen med juridiske disputer på hovedstadens private arbejdsmarked. Herefter forandredes og mindskedes den private brug af mediet drastisk, imens udvalgte statslige aktører begyndte at bruge mediet systematisk. Sidstnævnte inkluderede statens straffeanstalter, der ændrede deres registreringspraksis med henblik på netop at kunne efterlyse effektivt i aviserne. På denne måde spores en genealogi, hvor den moderne 1800-tals stat og dens interesse for nedfældede biodata har forbindelser til en langt ældre praksis, der ikke er entydigt knyttet til staten.

Bondestandens petitioner mellem enevælde og repræsentativ politik, 1835-1847

2023-12-11T15:21:04+01:00

Denne artikel undersøger bondestandens petitioner til stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg i årene 1835-1846. Artiklen argumenterer for, at stænderforsamlingerne fra 1835 medførte en ændring i enevældens petitionskultur. Stænderforsamlingerne modtog flere hundrede petitioner fra bondestanden i perioden. Bondestandens politiske tænkning er noget overset i den politiske historieskrivning, og her præsenterer bondepetitionerne en indgang til politisk tænkning og argumentation hos en del af befolkningen, som ellers stort set var fraværende i den offentlige, politiske samtale.

Artiklen argumenterer for, at bondestandens petitioner i årene 1835-1846 ikke blot ligger i forlængelse af, men også repræsenterer et brud med enevældens petitionskultur. Petitionerne var kollektive og udtrykte ønsker om generelle samfundsændringer. Petitionerne gav anledning til, at den ikke-stemmeberettigede del af landbefolkningen fik mulighed for at udtrykke sig politisk. Artiklen argumenterer for, at kongefiguren spillede en central rolle i bondepetitionernes politiske argumentation. Artiklen konkluderer, at argumentation og sprog i bondepetitionerne bærer præg af at være produceret i en brydningstid mellem enevælde og en moderne, repræsentativ politisk kultur.

Rural mobilitet og mikro-akkulturation

2023-12-11T15:33:34+01:00

Menneskelig mobilitet og flytning kræver tilpasning til nye steder. Sådanne tilpasninger finder sted i relation til forskellige faktorer såsom næringsveje, sociale relationer og kulturelle praksisser, faktorer, der kan påvirke hinanden gensidigt. Efter 1825 flyttede flere grupper af kystboere fra Limfjordstangen til andre nærliggende rurale områder, bland andet på grund af stormfloder. I denne artikel undersøger vi tre grupper, som i løbet af perioden 1825-1925 flyttede til hver deres lokalitet: Lyngs, Lyngby og Gjøl. Selv om ingen af de tre grupper flyttede langt væk, mødte fremmede sprog og religioner eller endte i store konflikter på tilflytningsstedet, så fandt der møder og tilpasningsforløb sted i alle tre tilfælde, tre former for mikroakkulturation. Vi analyserer de tre flytninger som forskellige versioner af akkulturation, der udfoldede sig som svar på de givne vilkår, og som aktive forsøg på at skabe bedre liv end på fraflytningsstedet. De tre akkulturationsforløb peger på kompleksitet og situationsbestemte forhold. Det, som er god tilpasning i en kontekst, er det måske ikke i en anden. Samtidig står det klart, at erhverv og ægteskaber i alle tre flytninger var vigtige faktorer mod tilpasning, men på hver deres vis.

EKSKLUSIONEN

2023-12-11T15:43:13+01:00

Denne artikel undersøger eksklusionen af den danske progressive dramatiker og kritiker Svend Borberg fra Danske Dramatikeres Forbund efter hans kontroversielle kulturelle samarbejde med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Gennem Forbundets udførlige referater undersøger vi, hvordan Forbundet og dets medlemmer, som talte de førende danske dramatikere, navigerede i en gråzone, hvor skismaet mellem moralsk skyld og principperne for domsfældelse blev diskuteret, mens Borberg først blev fundet skyldig og senere frifundet i retten. Gennem straffeakterne og personarkiver indeholdende breve, udtalelser og afhøringer tilføjer vi væsentlig ny viden, som dramatikerne manglede i denne komplekse og tvetydige sag. Dette materiale giver ny viden om, hvordan Borberg, som var udtalt apolitisk og pacifist, agerede i tæt samarbejde med den danske samarbejdsregering, og om, hvordan Forbundets medlemmer var involveret i Borbergs sag under og efter besættelsen.

Østgrønlandsk dissonans under moderniseringens første årti? Forholdet mellem udvikling af erhverv og velfærdsydelser i Tunu i 1950’erne – og drivkræfterne bag

2023-12-11T15:50:48+01:00

Ved moderniseringsplanen i 1950, som skulle bane vejen for en social, økonomisk og kulturel ligestilling mellem Danmark og Grønland, var Østgrønland – Tunu – markant anderledes stillet end Vestgrønland – Kitaa. Blandt mange parametre var den afgørende, at stort set hele Tunus befolkning var fangere, og at vilkårene for at udvikle fiskeriet var meget ringere end på Vestkysten. Det gjaldt navnlig den nordligste by, Ittoqqortoormiit, som kun var isfri tre måneder om året. Her kunne den generelle danske moderniseringspolitik ikke bruges. Hvor man for Kitaas vedkommende ønskede at udnytte de erhvervsmæssige fordele ved at koncentrere befolkningen i de større byer og derved også skabe bedre muligheder for velfærdsydelser, var befolkningskoncentration kontraproduktivt i forhold til samfund, som i væsentlig grad beroede på fangst. Samtidig gjorde en spredt befolkning det væsentligt dyrere at gennemføre velfærdsydelser. Resultatet var, at moderniseringsprocessen i Tunu fra dansk side indtil 1959 var tøvende og mangelfuld i modsætning til processen i Kitaa. Artiklen viser, at Tunus to distriktsråd og befolkningen, om end understøttet af danske midler, langt hen ad vejen gik forrest både i forhold til udvikling af erhverv (såvel fangst som fiskeri) og i forhold til velfærdsydelser som plejehjem og boliger. I en kort periode omkring 1957-1958 var centraladministrationen en støtte under det lokale initiativ, men fra 1959 havde både Den Kongelige Grønlandske Handel og Grønlandsministeriet mere håndfaste planer, som blev gennemført med minimalt blik for ønskerne fra befolkning og distriktsråd.

Hvem skriver om dem der skriver nyhederne? Dansk historieforskning i de traditionelle nyhedsmedier efter 1945

2023-12-11T15:56:32+01:00

Dansk historieforskning i traditionelle nyhedsmedier som trykpressen, tv og radio har stået tilbage i forhold til forskningen i vores skandinaviske nabolande. Selvom der skrives denne type mediehistorie i Danmark, er feltet domineret af tre typer værker, som ikke svarer på de spørgsmål, historikere i et stærkt medieforbrugende land bør stille: Hvordan har nyhedsmedieaktørers historiske forudsætninger og selvbillede udviklet sig over tid? Hvordan kan journalisten som figur historiseres, og hvor kommer ”pressens” institutionelt monolitiske selvbillede som demokratiets vogter fra? For det første er danske mediehuses historie udødeliggjort i biografiske og institutionelt afgrænsede ”historier”. For det andet er der skrevet om pressens såkaldte strukturudviklinger gennem historien. For det tredje har mediesociologien tegnet konturerne af pressen og journalistikkens professionelle udvikling. I artiklen udpeger ”nye” historikere inden for de traditionelle nyhedsmedier tre forskningsstier, som mediehistorikere opfordres til at lade sig inspirere af for at opbygge en kritisk, internationaliseret og nuanceret dansk mediehistorie med blik for betydningen af enkeltaktører på tværs af medier og uformelle netværk, og hvor nyhedsmediernes rammevilkår, selvforståelse og produkter forstås i deres historiske kontekst.

She’s (not just) a witch!

2023-12-12T16:54:07+01:00

Tiltrædelsesforelæsning

To brødre fra en kælder på Østerbro i København

2023-12-12T17:01:04+01:00

Billede i kontekst.

”Før-billedet”: fotograf: Peter L. Petersen, juli 1901. Rigsarkivet. ”Efter-billedet”: fotograf: Søstrene Schiøtz, muligvis Anna Schiøtz, januar 1902. Rigsarkivet. Begge billeder stammer fra N. Bangs Virksomhed i København (1898-1916),
Personbilleder, identificerbare. Rigsarkivet.

LEO TANDRUP, 1935-2023

2023-12-12T17:09:09+01:00

Nekrolog Leo Tandrup, 1935-2023

NIELS FINN CHRISTIANSEN, 1937-2023

2023-12-12T17:11:59+01:00

Nekrolog, Niels Finn Christiansen, 1937-2023

BEGREBSHISTORISKE FORVIKLINGER

2023-12-12T17:14:18+01:00

Kristoffer Bayer og Silas Marker:
Folket
Prόblema 2023