Videndeling i læringsforløb - Erfaringer fra undervisning på Masteruddannelsen i It og læring

Forfattere

  • Bo Fibiger Aarhus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/unev.v3i5.4956

Resumé

Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.

Masteruddannelsen i IKT og læring (MIL) bygger på en kombination af tilstedeværelsesseminarer og netbaserede perioder. Uddannelsen er endvidere organiseret som en blanding af kursusforløb og projektperioder. Specielt i forbindelse med kursusforløb er det vigtigt, at arbejdsopgaverne i den netbaserede periode er klart definerede, og artiklen giver et bud på en metodik. Samtidig er en vigtig del af didaktikken at planlægge, hvordan arbejdet i ”grupperummet” og i ”klasserummet” kan supplere hinanden. I tilrettelæggelsen af kurset i Didaktisk design på MIL har vi forsøgt at vægte det kollaborative arbejde i grupperne, bl.a. understøttet af et praksisfællesskab omkring analyse og produktion. Vanskelighederne ligger i at gøre klasserummet til et meningsfuldt forum for videndeling. Erfaringen er, at de såkaldte metakonferencer ofte ender med at blive forum for udveksling af praktiske informationer i stedet for at føre til egentlig faglig videndeling. Artiklen diskuterer i forbindelse hermed forskellige metoder til at gøre klasserummet til et meningsfuldt forum for kooperativ videndeling. Endelig diskuterer artiklen udviklingen i brugen af konferencer, hvor de asynkrone konferencer som rum for refleksion i stigende grad blandes med hurtige mundrette proceskommentarer og ofte suppleres med synkrone systemer som Messenger og Skype.

Downloads

Publiceret

2005-05-10

Citation/Eksport

Fibiger, B. (2005). Videndeling i læringsforløb - Erfaringer fra undervisning på Masteruddannelsen i It og læring. Tidsskrift for Universiteternes Efter- Og Videreuddannelse (UNEV), 3(5). https://doi.org/10.7146/unev.v3i5.4956